Maj var en hård måned for konsolproducenterne, hvis man sammenligner med samme måned sidste år. Det skriver IGN på baggrund af data fra Circana.
I alt blev der brugt 13% mindre på konsoller. PlayStation havde dog en lille fremgang på i alt 3%, mens der blev brugt 30% mindre på Xbox Series X-konsoller.
Nintendo Switch stod for det største fald, da salget var nede med hele 44% sammenlignet med samme måned året før.
Det faldende Switch-salg kan selvfølgelig havde hænge sammen med, at mange forbrugere havde blikket stift rettet mod Nintendo Switch 2, der udkom den 5. juni.
Hvad Switch 2-lanceringen havde af indvirkning på konsolmarkedet, finder vi ud af om en måneds tid, når salgstallene for juni bliver offentliggjort.