Fallout 76 kommer til at få tie-ins med tv-serien

En af de ledende skikkelser bag Bethesdas online-spil åbner en smule op omkring de fremtidige planer.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-11

I går kunne vi berette, at der er snak om flere Fallout-projekter under udarbejdelse - heriblandt måske en remaster af Fallout 3.

Alt dette er dog kun rygter, men hvad vi trods alt ved med sikkerhed er, at Bethesda stadig videreudvikler og supporterer live-service-spillet Fallout 76.

Nu afslører Fallout 76's creative director Jon Rush, at der er planer om tie-ins med den populære Fallout tv-serie på Amazon.

"Lining things up with the seasonal releases of the show, it's stuff that we talk about all the time, and we do have plans for things here and there. I'm not going to go into detail on any of those now, but the two teams do talk to one another," fortæller Jon Rush til Variety.

Anden sæson af Fallout på Amazon Prime TV får premiere til december.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage