Action-rollespillet Lords of the Fallen har nu, efter 21 måneder på markedet, rundet 5,5 millioner spillere - det har udviklerne fra Hexworks og udgiverne fra CI Games annonceret på mediet X.
Lords of the Fallen udkom til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC i oktober 2023 og var ved lanceringen ikke i den bedste forfatning rent teknisk. Hexworks har opdateret spillet løbende, og de fik det rimelig hurtigt ind på sporet.
Spillet har nu altså rundet 5,5 millioner spillere, formentlig hjulpet godt på vej af, at spillet er ude på Game Pass. Lords of the Fallen 2 blev for lidt over 1 år siden annonceret, og det står i øjeblikket til en udgivelse i 2026 til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC.
<social>https://x.com/lotfgame/status/1943638934606524769</social>