EA dropper deres bilmedie Speedhunters

Hvilket er dårligt nyt for Need for Speed-fans.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-14

Websitet Speedhunters skriver om lynhurtige biler og rapporterer fra alverdens flotte lokationer.

Nu er websitet dog sat i garagen og vil ikke længere opdateres, da sidens ejere har stoppet finansieringen.

Det lyder måske ikke videre gaming-relateret, men det er faktisk EA, der finansierer Speedhunters, og onlinemediet har gennem 17 år været en del af marketingstrategien for Need for Speed-serien. Det skriver VGC.

<social>https://www.instagram.com/p/DL8zRnrTSwl/</social>

Tidligere på året kom det frem, at Need for Speed-serien var sat på pause, og udvikleren Criterion i stedet var sat til at understøtte DICE i produktionen af et nyt Battlefield.

Fremtidsudsigterne er dermed noget dystre for den legendariske gaderæs-serie, der debuterede i 1994, og hvis seneste kapitel var Need for Speed Unbound fra 2022.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage