Bartender- og kokkespil, hvor du driver en lille reasturant, cafe eller bar, er blevet en ret udbredt subgenre inden for de populære cozy games.
Nu kommer der snart endnu et i rækken, da tjekkiske Purpledoor Studios inden længe udgiver Magic Inn.
I tråd med spillets navn skal du drive en kro i en magisk fantasy-verden. Du skal både stå for stedets menu og dets omgivelser, ligesom du skal fylde de gæstende eventyreres krus og lave masser af sniksnak.
Det lyder som meget arbejde, men heldigvis spiller du som en troldkvinde, og du kan derfor bruge forskellige besværgelser til at lette arbejdet.
Magic Inn udkommer den 4. august til PC gennem Early Access på Steam.
