Rygte: Square Enix arbejder på en Dragon Quest VII remake

Og den udkommer angiveligt i 2026 eller starten af 2027.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-15

Det næste kapitel i Dragon Quest-serien, The Flames of Fate, blev afsløret tilbage i 2021. Siden da har vi dog ikke hørt meget til spillet, og Square Enix har i stedet forsøgt at holde fansene til ilden gennem remasters og remakes af tidligere kapitler.

Til oktober udkommer Dragon Quest I & II HD-2D Remake, og skal man tro en artikel fra MP1ST, kan vi næste år se frem til en remake af Dragon Quest VII: Fragments of the Forgotten Past.

Det syvende kapitel i serien blev oprindeligt udviklet til PlayStation 1. I 2016 fik spillet en remaster til Nintendo 3DS. Ifølge MP1ST's oplysninger vil den kommende remake "go well beyond that effort."

Ifølge mediets oplysninger vil udgivelsen lande i Square Enix's næste regnskabsår, som løber fra april 2026 til marts 2027.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage