PlayStation sparker gang i deres Summer Sale

Vanen tro er der gode tilbud at hente i løbet af sommeren.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-16

Sommeren er over os, og det betyder også, at det nu er blevet tid til Sonys årlige sommerudsalg på PlayStation Store.

Med lige knap 5.000 tilbud på digitale spil og DLC burde det være muligt at finde et eller andet, der falder i ens smag - eksempelvis EA Sports FC 25 til 124,74 kr., Hogwarts Legacy til 129,75-139,75 kr. (alt efter platform) eller It Takes Two til 83,70 kr.

Du kan se alle tilbuddene på hjemmesiden for PlayStation Store.

Hvornår de enkelte tilbud slutter, varierer, men Sony oplyser, at selve sommerudsalget vil vare til den 13. august, og at der den 29. august vil blive føjet nye spil til udsalget.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage