Rygte: Kingdoms of Amalur får en efterfølger

Et nyregistreret varemærke har sat gang i spekulationerne.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-16

Kingdoms of Amalur: Reckoning udkom oprindeligt i 2012. Rollespillet fik en positiv reception, men konkurrencen var hård i de år med titler som The Elder Scrolls V: Skyrim, The Witcher 2: Assassins of Kings, Mass Effect 3, Dragon Age II, Dragon's Dogma og mange andre kompetente rollespil på markedet.

Udvikleren Big Huge Games endte derfor med at gå konkurs, men i 2020 bragte THQ Nordic spillet tilbage på de nyeste konsoller. Siden da fik spillet også en ny udvidelse, kaldet Fatesword, og nu tyder noget på, at en egentlig efterfølger er under udarbejdelse. Det skriver Push Square.

Årsagen er et nyt varemærke registreret af THQ Nordic kaldet "Fatekeeper," hvilket meget vel kan være en reference til Kingdoms of Amalurs' univers, hvor "fate" spiller en nøglerolle (jævnfør også titlen på udvidelsespakken Fatesword).

Kaiko Games, udvikleren af Kingdoms of Amalur: Re-Reckoning, begyndte for et par år siden at hyre folk til et nyt projekt baseret på en eksisterende IP.

Forhåbentlig hører vi snart mere til det mulige projekt - måske til Gamescom 2025, der løber af stablen i næste måned.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage