Rebel Moon-universet er kun sat på pause, fortæller Zach Snyder

Zach Snyder antyder at han vil vende tilbage til sit indtil videre ikke specielt succesfulde sci-fi-univers.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-16

Zach Snyders Rebel Moon blev oprindelig udtænkt som en Star Wars-film, men da Lucasarts ikke var vilde med ideen, blev filmen sat i sit eget univers.

Hverken Rebel Moon - Part One: A Child of Fire eller Rebel Moon - Part Two: The Scargiver blev dog nogen succes, da de udkom på Netflix i henholdsvis 2023 og 2024.

Efterfølgende kom det frem, at det planlagte filmfranchise angiveligt var blevet droppet, men det afviser Zach Snyder nu selv i et interview med Variety, hvor han antyder at serien blot er sat på pause.

I interviewet fortæller Znyder også, at han måske vender tilbage til universet, når han er færdig med produktionen af hans endnu unavngivne Netflix-film, der følger et SWAT-team i Los Angeles.

"I got sidetracked into this — not sidetracked, it's all uptown problems, as they say — for Netflix, I'm working on an LAPD SWAT movie. So I was like, OK, well, I'm gonna just sort of let that 'Rebel Moon' world boil for a minute, and I'm gonna go do this. And frankly, it was a very exhausting, long process doing the two movies together. So it was nice to have a bit of a break from it. I love it like crazy, but it's nice to have a bit of a break. So yeah, we'll see after I finish this, when I come back, where we are with everything."

- Zach Snyder til Variery

Zach Snyder gav interviewet i forbindelse med lanceringen af det nye Netflix-eksklusive mobilspil Blood Line: A Rebel Moon Game - et co-op actionspil, der udkom til Android og iOs den 7. juli.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage