I sidste uge bragte vi et interview med John Tinning fra Professional Villians omkring udviklernes kommende spil Unsound Love.
Selvom Professional Villians på spillets Steam-side havde gjort det klart, at de ikke ville sige noget om spillet (mantraet er, at man skal regne det hele ud selv), så lykkes det os alligevel at vriste lidt information ud: blandt andet at spillets trailer ville blive offentliggjort tirsdag.
Det har vist sig at holde stik, for i går aftes fik Unsound Loves afsløringstrailer debut på YouTube-kanalen Alpha Beta Gamer. Du kan se traileren i den indlejrede video herunder.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=ZaroZpDoCjU</social>
Måske ikke så overraskende er traileren både stum og ret så kryptisk, men vi ser da et par spændende og makabre sekvenser, der giver lidt Little Nightsmares-vibes.