PlayStation Stars har fået tilføjet sin sidste colletible

Loyalitetsprogrammet lukker ned næste år.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-17

I 2022 introducerede PlayStation loyalitetsprogrammet PlayStation Stars, hvor man kunne optjene digitale samlegenstande, som man kunne udstille på sin PlayStation-konto.

Ideen tog dog aldrig rigtig fat og tidligere på året meddelte Sony, at de lukkede for nye tilmeldinger til programmet, som herefter udfases frem mod den 2. november 2026, hvorfra det ikke længere vil være tilgængeligt.

Nu skriver Push Square, at programmets sidste samlegenstand er blevet præsenteret, og meget passende er der tale om en stor lysende stjerne.

Microsoft har tidligere haft succes med at sælge og uddele digitale beklædningsgenstande til Xbox 360 Avatars, og Nintendo lader Switch Online-medlemmer omsætte loyalitetspoint til nye profilbilleder.

PlayStation Stars manglende dog fra starten af et ordentligt udstillingsvindue for de digitale genstande, hvilket nok har været en af årsagerne til programmets manglende gennemslagskraft.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage