Gamescom melder om 11% flere udstillere på årets messe

Udstillere fra hele 60 lande vil være til stede på Europas største spilmesse.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-17

Den i forvejen store spilmesse Gamescom fortsætter med at vokse. År efter år melder arrangørerne om flere deltagere, og 2025 er på det punkt ingen undtagelse.

Ifølge en pressemeddelelse fra arrangørerne er der i år 11% flere udstillere sammenlignet med sidste år. Og selvom der stadig er en klar overvægt af nordamerikanske, asiatiske og europæiske udstillere, så kommer der også udstillere fra andre verdensdele som Sydamerika og Afrika. I alt vil der være udstillere fra 60 forskellige lande.

Gamescom finder sted den 20-24. august i det store kongrescenter Koelnmesse i centrum af Køln. Allerede den 19. august kan man dog følge med i den store Opening Night Live-præsentation, der sandsynligvis vil løfte sløret for en række store spil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage