American Dad er den seneste skøre tilføjelse til Call of Duty

Spil som Stan og Roger i multiplayer.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-18

Dagene, hvor Call of Duty handlede om at ligge og ryste i bukserne i et udbrændt Stalingrad under en regn af tysk artilleribeskydning, er for længst overstået.

Nu om dage tjener den populære FPS-serie de fleste af sine penge gennem mikrotransaktioner, hvilket har forvandlet seriens online-multiplayer til noget, der giver minder om Overwatch og Fortnite.

Den seneste skøre tilføjelse kommer som en del af Call of Duty: Black Ops 6's "CODToons" event og lader dig spille, som Stan og Roger fra animationsserien American Dad.

<social>https://x.com/CallofDuty/status/1945876211286090197</social>

Hver af de to karakterer skal købes gennem separate bundles, og Gamespot estimerer prisen til at være omkring $25 dollars stykket - av!

Det vil også være muligt at spille på cel-chaded maps, så længe CODToons er undervejs. Eventet løber frem til den 30. juli.

Call of Duty har udviklet sig meget siden det første spil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage