Monument Valley 3 udkommer til PC og konsol i morgen

Spillet har indtil nu været eksklusivt for Netflix-abonnenter på mobil.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-21

Monument Valley-spillene er utvivlsomt nogle af de allerbedste mobilspil, da deres simple styring, smukke grafik og korte niveauer egner sig perfekt til små gaming-sessioner af et par minutters længde. Tilbage i 2022 bragte udviklerne fra ustwo games dog også de to første kapitler til PC, og nu er turen kommet til Monument Valley 3.

Spillet udkom oprindelig til Android og iOs i december 2024 eksklusivt til Netflix-abonnenter, men nu kan alle snart prøve kræfter med spillet, da det udkommer i morgen, den 22. juli, til PC, Nintendo Switch, PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox One og Xbox Series X/S.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage