Tempest Tower forlader Early Access i næste måned

Det danskudviklede Tower Defense-spil smider støttehjulene.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-21

Tilbage i april udkom det unikke Tower Defense-spil Tempest Tower fra danske Half Past Yellow i Early Access.

Vi kunne ret godt lide spillet, men savnede også mere indhold - noget udvikleren siden da bestemt har gjort noget ved.

Læs anmeldelsen her:

Tempest Tower - Early Access anmeldelse


I sidste uge udkom en ny stor opdatering, der tilføjer nye opgraderinger og udfordringer til hvert niveau, som man kan forsøge at klare. Kombineret med at den forrige opdatering tilføjede nye niveauer, forlænger det spillets levetid betydeligt.

Nu meddeler udviklerne, at version 1.0 udkommer den 19. august. Spillets fulde lancering vil indeholde nye niveauer, nye tårne og opgraderinger, samt nye fjender.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage