At Nintendo arbejder på et nyt Fire Emblem spil er givet på forhånd. Serien er en af virksomhedens mest populære, og den seneste del - Fire Emblem Engage - blev udgivet for to og et halvt år siden. Så... Det er på tide, at noget nyt bliver afsløret.
Nu er der et meget tydeligt tegn på, at noget er på vej, da en kontraktansat, der arbejdede hos Nintendo tidligere i år, skrev på sin LinkedIn-profil, at han var involveret i "The Sequel of Nintendo's SRPG (Tactical role-playing game) på Switch2". Selvfølgelig behøver det ikke nødvendigvis at være Fire Emblem, men der er ikke meget andet hos Nintendo, der passer på denne beskrivelse.
Efter lanceringerne af Mario Kart World og Donkey Kong Bananza spekulerer mange på, hvad de næste store titler fra Nintendo bliver. Metroid Prime 4: Beyond er naturligvis et godt bud, men det siger sig selv, at der vil blive udgivet flere spil end det.