Abiotic Factor får stærkt lancering på Steam

Overlevelsesspillet er kommet stærkt fra land på Steam trods tilgængelighed på både PS Plus Extra og Xbox Game Pass.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-23

Efter noget tid i Early Access udkom Abiotic Factor - et crafting-baseret overlevelsesspil for 1-6 spillere - i går officielt på Steam. Og hvilken lancering det blev!

Fra at have ligget ret stabilt på omkring 1000-2.000 samtidige spillere i løbet af det sidste lange stykke tid, loggede mere end 20.000 spillere ind på samme tid i forbindelse med 1.0-lanceringen.

Der er da også tale om et yderst godt spil - i hvert fald hvis man skal tro de næsten 25.000 brugeranmeldelser, hvoraf 96% er positive.

Abiotic Factor kan også spilles "gratis" gennem Xbox Game Pass og Plus Plus Extra, så tallene må siges at være meget imponerende. Der er dog sandsynligvis også tale om mange tidligere spillere, der er vendt tilbage til den fulde lancering, da spillet registrerede lignende tal under den første lancering i Early Access tilbage i maj 2024.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage