Disney lukker Lucasarts ned

Skal fremover kun licensere til andre
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-04-03

En æra er slut. Game Informer skriver, at Disney har lukket Lucasarts ned som selvstændig udgiver og udviklerstudie. Fremover skal Lucasarts udelukkende beskæftige sig med at licensere Star Wars til andre udgivere og udviklere.

Disney skriver følgende i en officiel udtalelse:

"After evaluating our position in the games market, we've decided to shift LucasArts from an internal development to a licensing model, minimizing the company's risk while achieving a broader portfolio of quality Star Wars games. As a result of this change, we've had layoffs across the organization. We are incredibly appreciative and proud of the talented teams who have been developing our new titles".

Lucasarts skabte ellers stor opmærksomhed på sidste års E3 med deres flotte Star Wars 1313-demo. Siden har der gået rygter om at spillet var nedlagt, og med et lukket Lucasarts lyder de rygter så meget desto mere sandsynlige.

Lucasarts har ikke markeret sig så stærkt gennem de sidste år, men var op gennem 90'erne en af de fremmeste udviklere på PC'en. De stod for nogle adventure-spil, genren har set (Monkey Island, Day of the Tentacle, Sam & Max, Full Throttle), og leverede et hav af stærke Star Wars-spil på tværs af genrer (Tie Fighter, Dark Forces II: Jedi Knight, etc).

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage