I forbindelse med afsløringen af den kommende kart racer Sonic Racing: Crossworlds fortalte Sega, at der udover Sonic og hans slæng vil blive inkluderet kørere fra andre IP'er såsom Joker fra Persona 5, Ichiban fra Like a Dragon og selveste Svampebob Firkant.
Utvivlsomt en god bonus for fans, men desværre er der kommet lidt malurt i bægeret.
Ifølge chefen for Sonic-brandet Takashi Iizuka vil de mange bonuskarakterer - i modsætning til Sonic og hans slæng - ikke kommentere på begivenheder under løbet, da de ikke er stemmelagt.
"There is no dialogue for collaboration characters. Because of the IP, the voice dialogue is limited to the 24 Sonic characters," fortæller Iizuka til japanske Famitsu (via Gamingbolt).
En smule skuffende må man sige - særligt da flere af gæstekørerne kommer som betalt DLC.