Racerspillet Project Cars 3 bliver snart fjernet fra digitale butikssider.
På Steam kan man læse følgende besked, hvor det fremgår, at Project Cars allersenest kan købes den 24. august, og at spillets servere fortsat vil være aktive frem til den 24. februar 2026:
"All product sales will end on: August 24th, 2025 23:59 UTC. Please note that times may vary by region. If you bought the game digitally it will remain in your library and can be redownloaded in the future. Any DLCs purchased before August 24th, 2025 23:59 UTC will still be available to use after this date. The game's online modes will also remain active until February 24th, 2026."
Da Project Cars 3 bliver fjernet fra salg næsten præcist fem år efter den originale lancering den 28. august 2020, gætter vi på, at fjernelsen hænger sammen med udløbne licenser til biler, racerbaner og/eller musik.
Heldigvis kan man stadig nyde godt af spillet, i modsætning til eksempelvis Ubisofts The Crew, der døde sammen med sine servere.