The Elder Scrolls 4: Oblivion Remastered runder 9 millioner spillere

De 9 millioner spillere er nået på omkring 3 måneder.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-07-28

Efter flere måneders rygter, blev The Elder Scrolls 4: Oblivion Remastered annonceret og udgivet samme dag tilbage i midten af april og det blev øjeblikkeligt en succes, da det passerede 4 millioner spillere efter de første 96 timer.

Nu har Bethesda på Bluesky meddelt, at The Elder Scrolls 4: Oblivion Remastered nu har rundet 9 millioner spillere - og milepælen er nået omkring 3 måneder efter udgivelsen på Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass.

The Elder Scrolls 4: Oblivion Remastered er en gennemgribende restaurering af originalen fra 2006, men stadig med stor respekt for det originale spil. Bag remasteren står Virtuos, som også står bag remaken af det kommende Metal Gear Solid Δ: Snake Eater.

Er du hoppet tilbage i The Elder Scrolls med The Elder Scrolls 4: Oblivion Remastered?

<social>https://bsky.app/profile/bethesdastudios.com/post/3lusc3okq7x2a</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage