Death Howl er en titel, vi længe har holdt øje med på Gamereactor. Det kortbaserede eventyrspil, der blev til en Soulslike ved et tilfælde, har nemlig ikke kun en unik præmis - det fanger også blikket med en blændende artstyle, der kombinerer fortidige omgivelser med sprød, isometrisk pixelart.
Alligevel gik det vores opmærksomhed forbi, at spillet tidligere på sommeren fik endnu en demo. Men bedre sent end aldrig, kan vi nu afsløre, at du ovre på Steam kan prøve kræfter med en ny, udvidet demo, der bygger videre på den tidligere demoversion fra januar.
Den nye demo indeholder følgende forbedringer:
New crafting cards and synergies to experiment with,
A boss fight with one of the Great Spirits: Cantharsis,
Core gameplay improvements, including an enhanced progression system and much more!
Ligesom det fulde spil understøtter demoen af Death Howl også Steam Deck, og spillet er bygget til både at fungere med controller og keyboard/mus.
Death Howl udvikles af danske The Outer Zone, der også står bag Mind Scanners.