Avellone slutter sig til Torment-holdet

Kickstarter-kampagnen nærmer sig de $4 millioner
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-04-04

Kickstarter-indsamlingen til InXiles Torment: Tides of Numenera nærmer sig sin afslutning, og har for nyligt krydset $3,5 millioner. Det betyder at Chris Avellone - der var lead designer på Planescape: Torment, spillet Tides of Numenera er en åndelig efterfølger til - har sluttet sig til udviklerholdet.

I sin nye rolle vil Avellone, der til dagligt arbejder hos Obsidian, følge med i udviklingen og give feedback til udviklerne undervejs. Desuden skal han forfatte en ottende figur i spillet.

Nu sigter udviklerne efter at nå $4 millioner, inden Kickstarter-kampagnen runder af, hvilket måske er optimistisk, men vel også forståeligt i lyset af indsamlingens succes indtil videre.

Kig forbi Kickstarter for mere info om spillet og deres stretch goals.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage