Metroidvania-genren er blevet utrolig populær i løbet af de seneste år takket være succesfulde spil som Hollow Knight og Bloodstained: Ritual of the Night.
Der skal derfor en del til for at skille sig ud af mængden, men det er ikke desto mindre, hvad Primal Planet fra soloudvikleren Seethingswarm formår.
Spillet kombinerer Metroidvania med survival og crafting, og handlingen foregår i en alternativ udgave af stenalderen, hvor mennesker lever side om side med frygtindgydende dinosaurer.
Det lyder som en vindende formular, og spillet har da også i øjeblikket 85% positive anmeldelser på Steam, hvor det udkom i går.
