Golfbanens Skræk 2 er Adam Sandlers foreløbigt mest succesfulde Netflix-film

Sandlers seneste film leverer et fremragende åbningsslag og får den bedste premiere for nogen Netflix-film i USA.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-07-31

Golfbanens Skræk 2 - også kendt som Happy Gilmore 2 i USA - har fået lidt af en drømmestart på Netflix. Det oplyser streamingtjenesten selv.

Filmen fik 46,7 millioner visninger på Netflix i løbet af dens premiereweekend. Det er ikke blot den bedste start for nogen Adam Sandler-film på Netflix - og dem er der mange af! - Golfbanens Skræk 2 havde også den bedste åbningsweekend i USA nogensinde for en Netflix-film.

Den originale film om en ishockeyspiller, som uheldige omstændigheder tvinger til at spille golf, var en pæn succes tilbage i 1996, og noget tyder altså på, at efterfølgeren også har godt tag i publikum.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage