Call of Duty-serien er de sidste mange år blevet berygtet for sine mange skøre (og ofte ret dyre) skins, der bringer karakterer fra fiktionen og virkelighedens verden til spillets multiplayer.
Vi snakker her Ninja Turtles, Lionel Messi og ikke mindst rapperen Nicki Minaj.
Sidstnævnte stikker design director på Battlefield 6 Shashank Uchil en smule til i et interview med DBLTAP, hvor han samtidig skyder med skarpt mod Call of Duty for seriens manglende realisme.
"It has to be grounded. That is what BF3 and BF4 was — it was all soldiers, on the ground. It's going to be like this. I don't think it needs Nicki Minaj. Let's keep it real, keep it grounded."
Om udviklerne - og ikke mindst udgiverne fra EA - rent faktisk kan holde sig fra fristelsen til at introducere dyre skins, må tiden vise.
For nylig udtalte chefen for EA, at Battlefield 6 vil være en "platform," hvilket må tolkes som, at der med tiden vil komme til at blive introduceret massevis af betalt indhold til spillet.