Battlefield 6 har skill-baseret matchmaking ved lanceringen

Men der er flere faktorer i spil.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-08-06

Battlefield 6 vil have en form for skill-baseret matchmaking ved lanceringen. Skill-baseret matchmaking, eller SBMM, er blevet et hot topic de seneste år, da det i nogle spil låser spillere fast i bestemte færdighedsgrupper, så de hverken får lov til at dominere eller blive domineret, men det har også vist sig som et upræcist værktøj i visse henseender, som har gjort at nogle spillere har gjort oprør. De ønsker en mere tilfældig gruppering.

Dog ser det ikke ud til, at EA går all-in på SBMM med Battlefield 6. Ifølge Insider Gaming vil det nye Battlefield bruge en vis færdighedsfaktor, men det er kun ét af de centrale områder for spillets matchmaking-parametre, som er:


Ping
Spillerens placering
Servertilgængelighed
Færdighedsfaktor


SBMM vil også variere afhængigt af spiltilstand og antal spillere. Det bemærkes, at dette også kan påvirke de hold, du møder, da EA forsøger at ramme en balance mellem spillertyperne i Battlefields omfattende multiplayer-kampe.

Det lader til, at EA i det mindste ikke vil samle alle hardcore-spillere ét sted på samme tid - i hvert fald ikke foreløbigt. Vi må vente og se, hvordan SBMM bliver implementeret i det nye Battlefield, når det udkommer senere i år.

Battlefield 6 udkommer den 10. oktober til PS5, PC og Xbox Series X/S.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage