F1 lader til at være en succes i biograferne. Godt nok har den været ret dyr at producere, men for nylig passerede film $545 millioner på verdensplan, som ikke bare gør den til at Apples største biografsucces til dato, men samtidig Brad Pitts mest succesfulde film målt på omsætning.
Som IGN skriver var den tidligere rekordholder World War Z, der omsatte for $540 million i 2013, men nu har Pitt så slået sin egen rekord, og med en film der også har en bedre kritisk konsensus oven i købet.
Som sagt har F1 også smadret de andre Apple-film målt på samme parametre, eftersom eksempelvis Napoleon hev bare $218 millioner ind.
Apple er uden tvivl glade for præstationen, men hvor profitabel filmen så ender med at blive ved vi ikke.