Smilegate udgiver Rockstar-stifters kommende open-world spil

Dan Housers studie Absurd Ventures har fundet en partner.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-08-08

Glem alt om MindsEye, Dan Houser er blandt de mest succesfulde studieledere og spildesignere nogensinde ved at have stiftet og kørt Rockstar i lang tid, men han forlod for noget tid siden studiet han skabte for at lave Absurd Ventures.

De arbejder på en række projekter, men det helt store er et AAA open-world sci-fi action-eventyr, som vi endnu ikke ved meget om, men projektet har nu fundet en udgiver. Det er, ret overraskende, koreanske Smilegate.

House er manuskriptforfatter og instruktør, og får selskab af Lazlow og Michael Unsworth, der også er blandt den kreative ledelse på GTA-spillene. I en pressemeddelelse siger han dette:

"Absurd Ventures was set up to tell new and different kinds of stories, and to create what I hope are interesting and compelling original experiences. This new game is an opportunity to go somewhere entirely different and to take players on an entirely new adventure. I am excited to be going on this journey with the amazing team that we are building here at Absurd Ventures, and I am grateful that we are partnering with Smilegate, who really understand and support our vision."

Smilegate har allerede investeret i Absurd Ventures, men det er første gang de investerer så heftigt i et vestligt projekt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage