Battlefield 6 åbne beta runder 334.000 samtidige spillere på Steam

Og det er endda kun i Early Access, før betaen for alvor åbner lørdag.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-08-08

Battlefield 6 lader til at ramme lige præcis det, som Battlefield fans har ventet på siden lanceringen af skuffelsen Battlefield 2042. På et tidspunkt i løbet af torsdagen sad næsten en kvart million spillere i kø for at komme ind på Battlefield 6 serverne og torsdag kl. 15.00 rundede Early Access til den åbne beta mere end 334.500 samtidige spillere på Steam.

Den åbne beta går først for alvor i gang lørdag d. 9. august, men det var muligt at få tidlig adgang hvis man havde et EA Play Pro abonnement, var registreret til Battlefield Labs eller på anden måde havde fået en Early Access key.

Battlefield ramte 334.549 samtidige spillere, hvilket var mere end tre gange mere end Battlefield 2042's peak, som lå på 107.376 spillere. Battlefield 6 har allerede overgået spil som Starfield (330.723) og Elden Ring Nightreign (313.593) og flere andre.

Den åbne beta kører i første omgang fra 9.-10. august og dernæst fra 14.-17. august. Battlefield 6 udkommer på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 10. oktober.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage