Red Dead Redemption 2 har fortsat ikke fået en dedikeret PS5/Xbox Series-opdatering, og heller ej har Red Dead Online fået noget nær den støtte som GTA Online har fået. Man kunne blive narret til at tro at dette skyldes at spillets popularitet ikke er stor nok, men det er simpelthen bare ikke tilfældet.
Tilbage i maj fortalte Take-Two at spillet havde passeret 74 millioner solgte eksemplarer, og som det fremgår fra deres nyeste finansrapport sidder spillet nu på 77 millioner eksemplarer - altså har spillet, der udkom i 2018, solgt tre millioner eksemplarer på et par måneder.
Det betyder samtidig at dette er det sjette bedst sælgende spil nogensinde, men det synes ret sandsynligt at spillet lægger yderligere to millioner solgte eksemplarer, og dermed overhale ARK Survival Evolved.