Sonys China Hero-initiativ er blevet overvældet af ansøgninger

Over 200 unikke spil er blevet fremvist, og nu skal Sony udvælge de få projekter de vil støtte.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-08-12

Sony sparkede for nogle år siden gang i et intiativ ved navn "China Hero", hvor de udvælger lovende projekter fra kinesiske studier, som de så yder støtte til og giver dem eksponering og en lanceringsplatform på PlayStation.

Om ikke så længe får vi eksempelvis Lost Soul Aside, og der er mange andre succesfulde spil der er udkommet gennem initiativet, og det har resulteret i stor popularitet. Det er blevet bekræftet af Bao Bo, direktøren for China Hero, ved en nylig kinesisk spilmesse (via ClawsomeGamer) at over 200 spil er blevet sendt til Sony som ansøgning til at være med i China Hero Project.

"More than 200 games submitted applications in the third phase alone. Some of these developers have even used their involvement in the project as leverage to attract additional investment."

Bo siger også at Sony betragter initiativet som en stor succes internt, og at de vil fortsætte med at tiltrække talent for disse nyere kinesiske spilstudier.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage