Tekken producer skyder håb ned om et nyt Tag Tournament-spil

"Probably not in my working lifetime."
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-08-15

Hvis du går og håber på et nyt Tekken Tag Tournament, bliver du sandsynligvis skuffet - i hvert fald så længe Katsuhiro Harada sidder ved roret og bestemmer, hvad der skal prioriteres.

Det afslørede seriens producer i et interview med Destructoid, hvor han sagde:

"We have so many more moves than a typical 2D fighter. So much more work is involved in trying to do that with a 3D game...It's probably a ways off if it were to happen, and so probably not in my working lifetime. So that's something that the next generation can decide"

Harada fortæller, at han dog har overvejet en form for Tag-mode, men i så fald som en funktion i Tekken 8, Tekken 9 eller et andet fremtidigt spil i serien - ikke som et selvstændigt projekt. En medvirkende årsag, ud over den tekniske udfordring han nævner, kan være de skuffende salgstal for Tekken Tag Tournament 2. Trods udgivelse på flere forskellige konsoller opnåede det slet ikke den popularitet, som Bandai Namco og Harada havde håbet på.

Kunne du tænke dig et nyt Tekken Tag Tournament?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage