Criterion benægter NFS: Underground-rygter

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-04-12

Tidligere i dag svirrede der rygter om, at Criterion skulle arbejde på et reboot af Need for Speed: Underground, efter EGM offentliggjorde et billede af spillets angivelige logo. Billedet havde modtaget fra en anonym kilde, skrev de, og anbefalede at man tog det med et gran salt.

Men i et sjældent eksempel på ligefrem tale har Criterions creative director Alex Ward benægtet, at rygterne skulle være sande. På Twitter skriver han:

"Totally fake. Remakes and Reboots? #movedon"

EA's nyligt startede Göteborg-studie arbejder også på et Need for Speed-spil, men Criterion fik for nyligt det overordnede ansvar for serien, så hvis de siger det, kan man nok tage det for gode varer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage