Vi venter stadig meget, meget spændt på en ny Rayman-titel fra Ubisoft, men noget tyder på at vi for nogle år siden faktisk var en del tættere på at møde den ikoniske maskot igen - men disse planer blev skrottet.
En kunstner ved navn Phong arbejdede nemlig tilbage i 2021, og forinden også, på et remake af det originale Rayman, der gik under navnene "Rayman: Forever" og "The Story of Rayman". Men han rapporterer også at projektet blev lagt ned cirka deromkring.
Phong har forklaret på LinkedIn (via Twisted Voxel) at han blev ansat i en prøveperiode, men at Ubisoft besluttede sig for ikke at bevæge sig videre med projektet.
Phong nåede sågar at lave lidt cover art til spillet, som du kan se herunder.
<social>https://x.com/RaymanTogether/status/1956755620067209658</social>