Danske Hitman: Absolution er blandt de spil, PlayStation Plus-brugere kan hente kvit og frit i næste måned. Den skaldede lejemorder indtager nemlig tjenesten 1. maj.
Han får selskab af det psykologiske puzzle-eventyr Catherine og action-brawleren Malicious.
PS Vita-ejere, der har PlayStation Plus, kan glæde sig til shmup-spillet Sine Mora og det shmup-lignende Velocity Ultra.
Til gengæld forsvinder Okami HD, F1 Race Stars, Quantum Conundrum, Zero Escape: Virtue's Last Reward og Thomas Was Alone fra tjenesten næste måned, så det er bare med at få dem hentet mens tid er.