Konami har på mediet X annonceret, at det gemte minispil Snake's Nightmare vender tilbage i Metal Gear Solid Delta: Snake Eater og at det er udviklet af Metal Gear Rising: Revengeance udviklerne fra PlatinumGames.
Man kan få adgang til Snake's Nightmare på to måder: Enten ved at aktivere det i løbet af spillet på en ret bestemt måde (som vi ikke vil afsløre her) eller ved at gennemføre hele kampagnen, hvorefter det bliver låst op som en bonus-mode.
Snake's Nightmare kendes også som Guy Savage og det er noget helt andet end hovedspillet. Det minder mest om en slags Devil May Cry - og derfor har action-eksperterne fra PlatinumGames også stået bag denne nye udgave af Snake's Nightmare til Metal Gear Solid Delta: Snake Eater.
Metal Gear Solid Delta: Snake Eater udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 28. august. Du kan læse vores anmeldelse her.
<social>https://twitter.com/Metalgear/status/1958786530547314745</social>