USA køber 10% af Intel for $8.9 milliarder

Administrationen siger at der ikke er umiddelbare planer om lignende køb.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-08-26

Intel er i vanskeligheder - så meget har stået klart i noget tid, men nu har sagen taget en mærkelig, ny drejning. Den amerikanske regering har købt 9,9 % af Intel for $8.9 milliarder gennem CHIPS Act og Secure Enclave-programmet. Investeringen giver stemmeret, men ingen plads i bestyrelsen - hvilket officielt kategoriseres som "passivt ejerskab".

Trump selv kommenterede aftalen (som han antydede mere lignede et kup end en investering) med ordene:

"He walked in wanting to keep his job and he ended up giving us 10 billion dollars for the United States. So we picked up 10 billion."

Aftalen kom i kølvandet på et møde mellem præsident Trump og Intels nye direktør Lip-Bu Tan, som forsøger at få næste generations chip, Panther Lake, i produktion. Regeringen har udtalt, at lignende investeringer ikke er planlagt i andre selskaber, men samtidig indgået aftaler med NVIDIA og AMD om eksport til Kina.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage