Analytiker forventer at Sony vil hæve PlayStation 5-priserne endnu mere

Mat Piscatella ved mere om salg af videospil end nogen anden.
Tekst: Jonas Mäki
Publiceret 2025-08-26

I sidste uge bekræftede Sony, at prisen på PlayStation 5 stiger i USA - en beslutning, som mange mener hænger sammen med de nye toldsatser, der for nylig blev indført i landet. Om det også får konsekvenser for resten af verden, er endnu uvist, men Sony har tidligere hævet priserne på flere markeder mere end én gang.

En, der ikke ser lyst på udviklingen, er Mat Piscatella, analytiker og leder hos Circana, som har bedre indsigt i spil- og konsolsalg end de fleste. På Bluesky kommenterer han Sonys prisstigning og bemærker, at det "sandsynligvis ikke er sidste gang, vi vil se stigninger".

I tidligere konsolgenerationer var det kutyme, at priserne faldt med tiden - men denne gang er udviklingen den stik modsatte (noget, der også gælder Sonys konkurrenter). De, der købte konsollen tidligt, fik den laveste pris og mest spilletid ud af den, mens dem, der først hopper på nu, både må betale mere og får kortere levetid ud af deres investering.

Hvad tænker du om denne tendens?

<social>https://bsky.app/profile/matpiscatella.bsky.social/post/3lwusuo4hlk2f</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage