Et dårligt regnskab har fået Capcom til at droppe en række eksterne projekter og ændre deres fokus, så udgiveren nu vil satse mere på intern spiludvikling.
Det meddeler selskabet i forbindelse med, at de nedjusterer deres regnskabsprognose til at inkludere et "særligt tab" på $73 millioner. Det skriver Joystiq.
Capcom siger, at et "overdrevent" fokus på at outsource udvikling til andre landre har ført til et fald i kvalitet. Derfor har de nu nedlagt en stribe eksterne projekter, hvilket er en del af årsagen til milliontabet.
På den lyse side ser Capcoms salgsprognoser for blandt andet Resident Evil 6 og DmC: Devil May Cry ud til at holde.