Crystal Dynamics ramt af anden bølge af fyringer

Efter en første runde af fyringer tidligere i år har Tomb Raider-studiet nu bekræftet endnu en bølge af jobnedskæringer.
Tekst: Marcus Persson
Publiceret 2025-08-27

Det har været nogle hårde år for spilindustrien, og desværre ser situationen ikke ud til at vende foreløbig. Nu er det Crystal Dynamics, der igen står for skud. Studiet - som allerede tidligere har været ramt af nedskæringer - står over for endnu en bølge af fyringer.

Nyheden blev i dag annonceret på LinkedIn, hvor virksomheden forklarede beslutningen med henvisning til "skiftende forretningsforhold".

"This decision was not made lightly. It was necessary, however, to ensure the long-term health of our studio and core creative priorities in a continually shifting market."

Hvor mange medarbejdere der er berørt, er endnu uvist, men studiet beskæftiger i øjeblikket lidt over 200 ansatte fordelt på tre kontorer. Det er samtidig anden gang på kort tid, at Embracer går tilbage på sit tidligere løfte om at beskytte Crystal Dynamics mod fyringer.

De allerede skrøbelige udsigter for Tomb Raider er dermed blevet endnu mere usikre. Officielt fastholder virksomheden, at projektet fortsat er upåvirket, men insider-rapporter peger på noget andet - og rejser spørgsmålet om, hvor meget længere Lara Croft kan holde stand, og hvor dybt krisen bag kulisserne egentlig stikker.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage