Et nyt Dragon Ball MOBA kommer snart til PC, konsol og mobil

Dragon Ball: Gekishin Squadra kommer til et væld af platforme til september.
Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2025-09-01

Den ikoniske manga Dragon Ball har kastet mange spil af sig gennem tiden. Selvom serien primært har udmøntet sig i kampspil, har udviklere også forsøgt sig med et væld af andre genrer, og nu bliver Dragon Ball snart til et free-to-play MOBA.

Det sker med spillet Dragon Ball: Gekishin Squadra, der udkommer til PC, PS4, PS5, Nintendo Switch og mobile enheder den 9. september. Lanceringsdagen fremgår af et Tweet fra spillets officielle X-konto.

<social>https://x.com/DB_Squadra/status/1961368234978152539</social>

Dragon Ball: Gekishin Squadra byder på 4 mod 4 kampe, og du kan selvfølgelig spille som mange af de ikoniske karakterer fra Akira Toriyamas populære univers.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage