Arbejdere i særligt den amerikanske spilindustri har traditionelt set ikke været repræsenteret af fagforeninger. Tendensen er dog langsomt ved at vendes, og timingen kunne da næppe heller være bedre med tanke på, at der i løbet af de sidste 2-3 år har været massive fyringsrunder i hele industrien.
Særligt udviklere hos Activision Blizzard er gået forrest i kampen for faglig organisering og bedre arbejdsvilkår, og nu har 450 udviklere af Diablo-serien stemt for at blive en del af fagforeningen Communications Workers of America (CWA). Det oplyser fagforeningen.
"My entire career as a developer has seen my peers and I paying the 'passion tax' for working in an industry that we love. At some point you have to choose between fight or flight, and forming a union is us doing just that - standing our ground in the industry." fortæller Nav Bhatti, Senior Software Engineer og medlem af gruppens organisationskomité.
For nylig valgte også Blizzards Story & Franchise Development-team at organisere sig. Microsoft, der ejer Activision Blizzard, har godkendt begge de nye fagforeninger.