Der er nu mindre end tre uger til Tokyo Game Show, hvor der som altid vil blive vist tonsvis af spil mellem den 25.-28. september. De fleste store udgivere og et hav af udviklere har allerede bekræftet deres deltagelse, og nu ser det ud til, at en relativt ny gigant antyder, at de også har noget på vej.
Hideo Kojima selv postede beskeden nedenfor på Bluesky - helt uden kontekst. Det kan næsten ikke betyde andet, end at Kojima Productions dukker op i en eller anden form, men hvad de vil vise, er stadig uvist. Det kunne være, at Death Stranding udvides til flere platforme (Switch 2 og Xbox virker som oplagte kandidater), men vi krydser selvfølgelig fingre for, at vi endelig får et glimt af det kommende gyserspil OD, der udvikles i samarbejde med Xbox Game Studios.
Det kan naturligvis også vise sig at være noget helt andet. Hvad tror - og håber - du, vi får at se?
<social>https://bsky.app/profile/hideokojima.bsky.kojimaproductions.jp/post/3ly3do6lqo22q</social>