The Penguin, The Studio og Andor har allerede samlet flere Emmy-priser op

Der er allerede fundet vindere, selvom at det egentlige show først er i weekenden.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-09-09

Mens vi spændt venter på, at Emmy-uddelingen løber af stablen søndag den 14. september, er en lang række priser allerede blevet uddelt - og flere af vores favoritserier har hentet store sejre hjem. The Penguin, Andor: Season 2, The Studio og flere andre har sikret sig adskillige statuetter på tværs af kategorier, fra makeup til gæstestjerner.

The Penguin ligner allerede den helt store vinder ved Emmy Awards, da serien allerede har vundet 8 priser, heriblandt Best Original Score, Best Prosthetic Makeup og Best Special Visual Effects. Andor har indtil videre fået 4 Emmys, blandt andet for Best Editing, Best Costume Design og Best Visual Effects.

Bryan Cranston har også kunnet tilføje endnu en statuette til sin samling - hans gæsteoptræden i The Studio gav ham en Emmy, hvilket bringer ham op på hele 7 i karrieren. The Studio tog desuden prisen for Best Casting in a Comedy Series. Andre store vindere tæller Severance, hvor skuespiller Merritt Weaver løb med en pris for sin gæsteoptræden, mens Netflix-serien Arcane blev kåret til Best Animated Series.

Den 14. september bliver det de helt store priser inden for skuespil, instruktion og de øvrige hovedkategorier, der skal uddeles - så der er stadig masser af drama og potentielle overraskelser i vente.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage