Næste Xbox til november?

Tekst: Lee West
Publiceret 2013-04-25

Paul Thurrott er kendt for ramme plet med rygter omkring Xbox. Således skød han på at lanceringsdatoen for den næste Xbox ville blive rykket til maj. Som bekendt blev det i går annonceret, at den næste Xbox vil blive fremvist den 21. maj.

Nu er han tilbage med flere rygter. Denne gang drejer det sig om prisen og hardwaren. Han mener at maskinen vil blive prissat til $299 og $499 i USA med et månedligt abonnement på $10.

Han fortæller også, at den som rygtet, vil have et blu-ray-drev og benytte et styresystem baseret på windows 8-kernen. Endelig fortæller han at konsollen udkommer til november.

Hvad tror I? Har spåmanden ret igen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage