Hollow Knight: Silksong er nok den største indie-lancering nogensinde - og nu er de første tal landet via analysefirmaet Alinea Analysis. Og de viser, at Silksong har rundet 5 millioner spillere fordelt på alle platforme.
På Steam alene, har spillet rundet 3 millioner solgte eksemplarer, mens det har 1 million spillere på Xbox via Game Pass. Den resterende million er fordelt ud over de PlayStation, Nintendo Switch og andre platforme.
Salget på Steam har genereret indtægter for estimeret 50 millioner dollars (svarende til 318 millioner kroner) på bare tre dage - og det er næsten uden nogen form for annoncering eller forudgående positiv omtale i form af anmeldelser.
Hollow Knight: Silksong ligger i skrivende stund med et peak på 587.150 samtidige spillere på Steam, som blev nået i lørdags kl. 16.00 og spillet er allerede røget ind på listen over de 20 mest spillede spil på Steam nogensinde.
Du kan læse vores anmeldelse af Hollow Knight: Silksong her.