BioShock-filmen er baseret på det første spil

Manuskriptet bevæger sig angiveligt langt om længe fremad.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-09-12

Der har i årevis været snak om en filmatisering af BioShock, men projektet har konstant været ramt af forsinkelser og skiftende planer. Nu ser det dog ud til, at filmen endelig er på vej - denne gang på Netflix - og vi har fået en bedre idé om, hvad vi kan forvente.

I et interview med The Direct afslørede producer Roy Lee, at filmen vil tage udgangspunkt i det første spil i serien.

"Netflix wants us to keep everything under wraps. But it's definitely going to be based on the first 'BioShock' game."

Lee forklarede samtidig, hvorfor produktionen har trukket ud i så mange år, og pegede på manuskriptarbejdet som den primære årsag.

"Well, 'The Long Walk' became a reality because 'BioShock' was delayed for a little bit where we had to do some more script work. And so as the script work is being done, we shot 'The Long Walk,' and he was already committed to doing the next 'Hunger Games' movie. And so it's just waiting for him whenever the 'Hunger Games' is completed, and the script is just being worked on right now."

Selvom filmen stadig ikke har fået en premieredato, giver opdateringen trods alt et mere positivt billede af projektets fremtid. For nu ser det endelig ud til, at Rapture kan få nyt liv - denne gang på det store lærred.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage