Hvor meget kan et spil egentlig reddes af skuespillet? Ikke meget - men skuespilleren Alex Hernandez føler alligevel, at han har det stik modsatte af Midas' gyldne berøring, efter at have medvirket i de hårdt kritiserede Mafia III og MindsEye.
I et interview i FRVR-podcasten fortæller Hernandez, hvordan modtagelsen af de spil, han har lagt ansigt og stemme til, har rystet hans selvtillid.
"It's a difficult thing to spend two-and-a-half years on a project that you're really proud of and you're proud of your contribution to it. And I only had positive experiences working on it. The people I was working with, I was proud for them, of them, I wanted it to be a success for them just as much for myself," siger han.
"Just the response... I was like, 'I might never work in a game again. Do I have, like, the opposite of the golden touch? Like the shit-brown touch? Everything I touch turns to poop?"
Hernandez erkender, at han ikke kan styre, hvad der får et spil til at lykkes eller fejle, men fordi hans ansigt pryder forsiderne, ved han, at en del af vreden kan blive rettet direkte mod ham. En skam, at hans største projekter indtil videre ikke er blevet de succeser, han havde håbet på - men der er jo altid en næste gang.