Selvom der de senere år har været adskillige tv-serier af svingende kvalitet i Star Wars-universet, har vi ikke fået nye film. Det bliver der dog snart lavet om på, for flere projekter er under udvikling, og allerede næste år kan vi se frem til, at The Mandalorian & Grogu får premiere i maj, efterfulgt af Star Wars: Starfighter i maj 2027.
Sidstnævnte film er spækket med stjerner som Mia Goth, Aaron Pierre, Matt Smith og Amy Adams - og ikke mindst Ryan Gosling i det, der angiveligt bliver hovedrollen. Indtil videre har vi ikke set noget officielt fra produktionen, men onsdag aften delte instruktør Shawn Levy et billede fra settet på Instagram. Han befinder sig angiveligt på Sardinien i Italien og skriver: "Et sted i Middelhavet #Starfighter".
Præcis hvad Goslings karakter laver ude på havet, må vi vente med at finde ud af til premieren, men umiddelbart ser det ud til, at Star Wars-æstetikken er intakt - eller hvad synes du?
<social>https://www.instagram.com/p/DOtlyDdDxnw</social>